Hold- og opgavebeskrivelser

Her kan du læse om vores forskellige åbne hold- og opgavebeskrivelser. Kan du ikke finde det hold du har været på tidligere, så kontakt til teamleder eller frivillig@copenhell.dk

Atmosfære – Byggehold [FYLDT]

Før & efter – Warrior & Hellraiser 

Her skal du være med til at bygge installationer som udgør atmosfæren på pladsen og primært arbejde med træ og metal.

Atmosfære – Containerhold [FYLDT]

Efter – Warrior & Hellraiser [FYLDT]

Her vil du være med til at pakke festivalen ned i containere, der er ikke vagter før festivalen på dette hold.  

Atmosfære – Indretning [FYLDT]

Før & efter – Warrior & Hellraiser

Her vil du assistere med det praktiske i indretning af barer, udearealer og telte på festivalen. Både før men også efter festivalen, når det hele skal pakkes ned igen.

Der er plads den 11. + 12. juni på vagtplanen.

Atmosfære – Pladslys [FYLDT]

Før & efter – Warrior & Hellraiser

Du er med til opsætning af lys, trussporte og andet teknisk atmosfære på pladsen og ved scenerne.

Atmosfære – Malehold [Fyldt]

Før & efter – Warrior & Hellraiser

Her kommer du til at male diverse siddeinstallationer og andre atmosfæriske projekter, både inden-og udendørs malearbejde.

Band produktion – Artistbyen Helvíti, Hades, Gehenna & Pandæmonium

Før, under og efter - Fighter, Warrior & Hellraiser

Her mangler vi lidt ekstra hænder til Byg, Catering og Care. Disse hold sørger for, at artisterne har optimale forhold, mens de gæster COPENHELL – og opgaverne er uendelige og uforudsigelige

Byg gør byen klar til brug. De samler bl.a. møbler, slæber køleskabe, hænger lysekroner op og meget, meget andet. Efter festivalen skal det hele så pakkes ned igen. 

Catering hjælper vores dygtige restauratør med alt forefaldende arbejde i køkkenet (herunder opvask) eller arbejder som serviceperson i artist-restauranten. Dette hold er åben og du kan tilmelde dig direkte som Fighter.

Care sørger for, at bandrummene er klar til tiden og tilpasset de behov, artisten har bedt om – også hvis det kræver ommøblering. Care tager sig ligeledes af riders og alle løbende akut opståede situationer. 

Uanset hvilket hold man er på i Artistbyen, KNOKLER vi, og alle hjælper til, hvis der skal samles dippedutter, vaskes gulve, ordnes toiletter, hentes take away eller 1000 andre ting. Vi har nemlig et fælles mål: Artisterne skal være MAX klar til at gå på scenen og levere årets fedeste koncert!   

Artistbyen er åben 24/7, så friske nattefolk er meget værdsatte, og for at vagtplanen kan gå op, kan arbejdstiderne godt være på mere end 8 timer. Erfaring med håndtering af artister er en fordel, men ikke et must. 

Send en motiveret kort ansøgning til artistcare@copenhell.dk – og du hører fra os snarest.

Band produktion – Stagehands Hades  

Under - Fighter & Hellraiser 

Stagehands arbejder på scenen og skifter set-up på scenerne mellem bands. Dette er et lidt specielt hold, da vagterne er anderledes end alle andres. Der er tunge løft og det er hårdt arbejde, til gengæld er der flere pauser ind i mellem. Vælger du dette hold, gør vi opmærksom på at du kan blive flyttet internt mellem scenerne, hvis der er behov for det.

Band produktion – Stagehands Helviti

Under - Fighter & Hellraiser

Stagehands arbejder på scenen og skifter set-up på scenerne mellem bands. Dette er et lidt specielt hold, da vagterne er anderledes end alle andres. Der er tunge løft og det er hårdt arbejde, til gengæld er der flere pauser ind i mellem. Vælger du dette hold, gør vi opmærksom på at du kan blive flyttet internt mellem scenerne, hvis der er behov for det.

På dette hold er der mulighed for at du kan assistere som truckfører, det kræver at du uploader dit certifikat i din tilmelding.

Band produktion – Stagehands Gehenna

Under - Fighter & Hellraiser

Stagehands arbejder på scenen og skifter set-up på scenerne mellem bands. Dette er et lidt specielt hold, da vagterne er anderledes end alle andres. Der er tunge løft og det er hårdt arbejde, til gengæld er der flere pauser ind i mellem. Vælger du dette hold, gør vi opmærksom på at du kan blive flyttet internt mellem scenerne, hvis der er behov for det.

Band produktion – Stagehands Pandæmonium

Under - Fighter & Hellraiser

Stagehands arbejder på scenen og skifter set-up på scenerne mellem bands. Dette er et lidt specielt hold, da vagterne er anderledes end alle andres. Der er tunge løft og det er hårdt arbejde, til gengæld er der flere pauser ind i mellem. Vælger du dette hold, gør vi opmærksom på at du kan blive flyttet internt mellem scenerne, hvis der er behov for det.

Bar – Specialbarer 

Under – Fighter

Du skal være bartender i de fedeste specialbarer på COPENHELL. Der vil være mulighed for 4 forskellige barer at stå i. Her skal du være med til at slukke tørsten for alle vores fantastiske gæster, når maven trænger til noget andet end øl. Opgaver indebærer at lave nemme drinks og give folk den fedeste oplevelse på COPENHELL.

Tutten Bodega – Service hold  [FYLDT]

Under – Fighter & Hellraiser

Du skal være med til at stå for værtskabet og fællesskabet for en masse glade - sultne og ikke mindst tørstige gæster i de hyggeligste og samtidig største rammer for en bodega. Opgaver kan indebærer, men er ikke begrænset til, at hilse og tage i mod gæster, afrydde og hjælpe i Mega Bodegaen, som ligger inde under ulven.

Bæredygtighed – Renovation

Før, under & efter – Fighter, Warrior & Hellraiser [Kun plads til Fightere & Hellraisere]

På dette hold indsamles sække og containere fra festivalpladsen til ressourceområdet. Hvor der skal sorteres i div. fraktioner. Der er behov for friske folk da det til tider kan blive tungt arbejde f.eks at transportere affald på en trækvogn eller læsse sække op i en trailer.

Bæredygtighed – Thrash team

Før, under & efter – Fighter, Warrior & Hellraiser [Kun plads til Fightere og Hellraisere]

Det rene helvede er COPENHELLs tiltag for at give gæster en bedre oplevelse på COPENHELL. Her er det vores mål at gæsterne får en pænere og mere ren festivalplads, samtidig med at der er gode frivillige til at besvare spørgsmål, vise vej og lignende.

Dette hold giver dig mulighed for at komme rundt på pladsen og se alle de små kroge imens du samler skrald.

Camping – House Creepers [FYLDT]

Under – Fighter & Hellraiser

I samarbejde med Gorenje gentager vi succesen med vaskestationen på vores campingområder! Hvor man afleverer sit tøj, og kan afhente det senere – vasket og lagt sammen! Arbejdsopgaverne går ud på at modtage tøj og give en kvittering retur, vaske og tørre tøjet med Gorenjes Vaskemasker og tørretumblere, folde tøjet fint sammen og returnerer det, når gæster kommer med sin kvittering.

Hvis du tilmelder dig som frivillig på dette hold, så vil du være med til at sikre alle gæster har den bedste oplevelse!

Camping – Opbygning & Nedtagning [KUN NEDTAGNING]

Før & efter – Warrior & Hellraiser [Kun plads til Hellraisere]

Her kommer du til at hjælpe med at måle pladser op, sætte telte og tenthouses op, og generelt skabe den gode atmosfære og funktionelle campingplads som COPENHELL er kendt for. Og så igen tage tenthouses ned og rydde pladsen igen efter festivalen.

Camping – Serviceteam

Under - Fighter

Her kommer du til at lave forskellige ting, for eksempel, men ikke begrænset til: hjælpe med at sætte armbånd på, anvise gæster til deres pladser, sælge adgang til bad, samle skrald og sørge for service og god stemning for pladsens mange glade gæster.

Frivillig – Back up

Før, under & efter – Fighter & Warrior [Kun efter festivalen]

På dette hold er hver dag en ny opgave og nogle gange flere opgaver på samme dag. Det er ikke til at sige hvad der sker på dette hold, så hvis du frisk på lidt af hvert, så er dette holdet for dig!

Merchandise – Butik [FYLDT]

Under – Fighter 

Din primære opgave vil være at betjene kunder i en af vores merchandise butikker. Det er vigtigt at du taler engelsk, da vores merchandise leder er engelsktalende. Du kan også komme til at hjælpe med at holde styr på vores merchandise varelager. På dette hold er der fokus på god service og effektivitet men det er vigtigt at huske, at man også skal have det sjovt som frivillig.

Merchandise – Satans samlebånd [FYLDT]

Før – Warrior [FYLDT]

Her skal du være med til at pakke vores merchandise goodie-bags til R.I.P. gæsterne.

Vagterne på dette hold er unikke fra andre Warrior hold, da de ligger fast den  10., 11. og 12. maj, af 8 timer. Du skal kunne være med alle tre dage, men så har du også fri under festivalen! Tag nogle venner under armen og meld jer til dette hold for nogle hyggelige pakke dage sammen.

Operations – Check-in 

Før, Under & efter – Fighter, Warrior & Hellraiser [Kun plads til Fightere]

Som en del af Check-In er du den første person vores gæster, frivillige og crew møde på COPENHELL. Du scanner billetter og sørger for, at de frivillige eller gæsterne får de rigtige armbånd på - og ønsker dem en fed festival! I Crew Check-In skal du også registrere, når frivillige møder ind/ud af deres vagter. 
Man kan enten være frivillige i Crew Check-In ved bagindgangen eller i Guest Check-In ved hovedindgangen. 
Så har du let til smil og kan du lide vekslende arbejdstempoer, så join os i Check In og gør vores gæster og frivilliges første møde med COPENHELL 2022 uforglemmeligt.

Operations – Garderobe [Fyldt]

Under – Fighter

Når du arbejder i garderoben, vil opgaven, helt praktisk, bestå i at tage imod folks overtøj og tasker, opkræve en betaling for det, og udlevere folks ejendele igen, når de kommer retur. 
 
Du er en af de første personer vores gæster stifter bekendtskab med på festivalen, og en af de sidste de ser, når de tager hjem, så en del af jobbeskrivelsen er også at møde folk med store smil og godt humør. Du vil sikkert også blive stillet spørgsmål om alt fra spilletidspunkter til hvor man finder fx en merchandise bod på pladsen. Det er derfor en god ide, lige at kaste et blik eller to på pladskortet og spilleplanen.

Operations – Runner 

Før, under & efter – Fighter, Warrior & Hellraiser

Her kommer du til at være chauffør for hele COPENHELL. Du kan blive sendt ud for at hente eller købe ting, men du kan også blive bedt om at køre leverancer. Dette er IKKE transport af artister.

R.I.P. & Hellspitality – Nedpakningshold [Fyldt]

Efter – Warrior

Kan du sætte en skruemaskine i ”baglæns”, bruge et brækjern og generelt pille ting fra hinanden? Kunne du tænke dig at komme på COPENHELL som frivillig og først arbejde efter festivalen? Er du typen der kan stå op dagen efter en god fest og stadigvæk være i godt humør, så er dette opgaven til dig! Bliv en del af R.I.P. Nedpakningsholdet.

Arbejdet vil være søndag og mandag efter afholdt festival.

R.I.P. & Hellspitality – Service hold [FYLDT]

Under – Fighter

Her vil opgaverne indebære service i infoboden, bemanding af garderobe, rengøring, bemanding til vores R.I.P. tårne foran Helviti-scenen samt den generelle drift af R.I.P.’en. Alle opgaver handler om lige at give det ekstra, så alle vores R.I.P. gæster føler sig velkommen og ikke mangler noget. 

Sceneteknik – Scenebyg [KUN TIL NEDTAGNING]

Før & efter – Warrior & Hellraiser [Kun plads til Hellraisere]

Her kommer du til at indgå i et team, som arbejder på at få scenerne op at stå. Det er ikke kedeligt og du kommer ikke til at stå stille. Dette vil være en hård, men tilfredsstillende dag, da du virkelig kan se hvor langt I når.

Holdet har også et fantastisk sammenhold!

Dette hold bruger truckfører, du skal bare klikke at du har certifikat i din tilmelding!

Sikkerhed – Gatekeeper

Før, under & efter – Fighter, Warrior & Hellraiser [Kun plads til Fightere]

På dette hold er du med til at gøre klar til festivalen, servicere gæster under festivalen eller pakke sammen efter. Arbejdet foregår både inde på festivalpladsen, men også i trafikområdet omkring.

Opgaverne kan være alt fra at sætte skilte op, armbåndspåsætning, trafikafvikling til at dele brandslukningsmateriel ud. Du vil i disse funktioner blive rådført og vejledt af kompetente fagfolk, der vil sørge for din varetagelse af opgaven. Du vil IKKE blive sat i en sikkerhedsmæssig risiko.

Som Hellraiser vil 1-2 af dine vagter umiddelbart ligge UNDER festivalen.

Site – Team [FYLDT]

Før, under & efter – Fighter, Warrior & Hellraiser 

I Copenhells site-sektion opbygger vi hele festivalens infrastruktur. Dette er f.eks. el-forsyning, vand-forsyning, toiletter, hegn, renovation, kontorer og containere. Vi driver også festivalen materiale-lager hvor vi holder styr på værktøj, byggematerialer og køretøjer. Som frivillige i sektionens site-team vil hjælpe vores site-crew med opbygning af opgaver inden for alle disse områder.