Forsinket eller udeblevet
Når du møder ind som frivillig – både før, under og efter festivaldagene – er det vigtigt, at du kommer til tiden. Du skal være klar til at arbejde ved din vagts start, hvor der vil være en vigtig fællesbriefing. Vi anbefaler at være der senest 15 minutter før vagtstart.
Bliver du forsinket, er det vigtigt, at du ringer til Crew-kontoret på telefon + 45 53 66 96 66, så snart du kan se, at du ikke når det til mødetidspunktet – også selvom det “bare” er 5 minutter.
Bliver du mere end en time forsinket, forbeholder vi os retten til at rykke din vagt til en anden dag.
Bliver du syg eller på anden måde uarbejdsdygtig, er det vigtigt, at du melder det hurtigst muligt til Crew-kontoret:
- Hvis der er mere end 24 timer til din vagt starter, send os da en mail på frivillig@copenhell.dk
- Er der mindre end 24 timer til din vagt, bedes du ringe til os på telefon +45 53 66 96 66
Bliver du syg, efter at du har indløst din billet, vil du som oftest blive tilbudt at arbejde på et andet tidspunkt. Kan du ikke tage en vagt på et andet tidspunkt, skal vi bede om lægefaglig dokumentation for dit fravær på mail, for at du ikke bliver efterfaktureret (Jf. Regler og Vilkår). Bliver du syg under din vagt, skal du kontakte din holdleder. Kan du ikke få fat i din holdleder, skal du kontakte Crew-kontoret.
Har du hentet dit armbånd og ikke møder op til én eller flere af dine vagter uden at give besked til os, vil du – hvis ikke der findes en anden løsning – blive efterfaktureret samt blacklistet fra fremtidige COPENHELL-festivaler som frivillig. Betaler du ikke den fremsendte faktura til tiden, vil beløbet tilskrives rykkergebyr og ultimativt overgår sagen til inkasso.
Du kan læse mere om dette i vores Regler og Vilkår.