Afvikler til Onkel Dannys Plads
Vi leder efter nogen til at stå for koordinering og afvikling af vores pre-event på Onkel Dannys Plads til sommer. Opgaven ville tage dig ind på vores kontor i løbet af foråret, og du ville forvente at skulle bruge måske 30 timer fordelt over marts, april og maj til planlægning i samarbejde med os på kontoret. Du skal være fuldt på lige op til og under afviklingen af vores pre-event. Du har fri under festivalen.
Du vil få titlen Afvikler.
Din indsats udløser derudover en status som Hardcore Helper, som du kan læse mere om her.
Din indsats kommer til at have stor indflydelse på mange menneskers oplevelse på Onkel Dannys Plads, og du kan regne med at udvikle kompetencer indenfor koordinering, projektledelse og interne processor i virksomheden.
Krav:
- Erfaring med afvikling af events er påkrævet
- Du har lyst til meget ansvar
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du kan videreformidle og uddelegere opgaver, samt lede andre frivillige
- Du har et godt overblik, og er god til at kommunikere
Kontakt:
Hvis du er interesseret i rollen, skal du kontakte os på frivillig@copenhell.dk. Vi vil gerne vide en smule om dig, så du må meget gerne videresende os dit CV og/eller et link til din LinkedIn. Når vi har modtaget alle ansøgninger, kontakter vi dig med svar. Vi glæder os til at høre fra dig!