Frivilligkoordinator til Atmosfære 

Er du klar til at være holdkaptajn for vores frivillige og hjælpe med at skabe magi på pladsen? Vi søger nu en Hardcore Helper, der kan guide, støtte og inspirere vores øvrige frivillige – fra planlægning til festivalens sidste dag. 

Dette er en frivillig rolle. Du vil få titlen Frivilligkoordinator, samt opnå status som Hardcore Helper. Du kan læse mere om Hardcore Helpers her. 

I Atmosfære-sektionen bygger og udsmykker vi hele festivalen, så den bliver et kreativt univers fyldt med fællesskab, energi og gode vibes – og som frivilligkoordinator er det dig, der holder styr på crewet og sørger for, at alle har det fedt, mens vi gør det! 

 

Opgaver 

 

Før festivalen: 

  • Være frivilliges primære kontaktperson – svar på spørgsmål, vejled om vagter og praktiske ting. 
  • Rekruttere og onboarde nye frivillige. 
  • Lægge vagtplaner og holde styr på crewet (vi oplærer dig i vores crewsystem) 
  • Dele vigtig info, så alle er godt forberedte og klar til festivalen. 

Under festivalen: 

  • Tage imod frivillige på pladsen om morgenen og give dem briefing og opgaver. 
  • Være go-to-person for spørgsmål og udfordringer.  
  • Fungere som bindeled mellem sektionsleder, byggeleder og frivillige. 
  • Skabe god stemning, hjælpe med praktiske ting og sikre, at alle har det, de skal bruge. 

 

Krav 

  • Du taler dansk og engelsk 
  • Du kender Office-pakken  
  • Du er god med mennesker og kan kommunikere med alle typer af personligheder.  
  • Du er struktureret, organiseret og social 
  • Du er ansvarsfuld og serviceminded 
  • Du kan bevare roen, når tingene går stærkt, og sprede god energi 
  • Du er skarp til at formidle opgaver og instruere frivillige, så de ved, hvad de skal gøre 

 

 

Periode 

I foråret vil der være en del administrativt arbejde, som du kan planlægge, som det passer dig bedst, og som kan varetages hjemmefra. I op- og nedtagningsperioden i løbet af juni kan du forvente at være på i et højere omfang, men vi tilrettelægger timerne, så de passer dig. Under afvikling vil der være noget arbejde før pladsen åbner, men altså rig mulighed for at nyde selve festivalen. 

 

Kontakt 

Hvis du er interesseret i rollen, skal du kontakte os på frivillig@copenhell.dk. Vi vil gerne vide en smule om dig, så du må meget gerne videresende os dit CV og/eller et link til din LinkedIn. Når vi har modtaget alle ansøgninger, kontakter vi dig med svar. Vi glæder os til at høre fra dig!