Frivilligkoordinator til Site

Vi leder efter en frivilligkoordinator til vores Site-sektion på COPENHELL, der skal stå for koordinering af de andre seje frivillige på Team Festivalplads og Team Camping.  

Dette er en frivillig rolle. Du vil få titlen Frivilligkoordinator, samt opnå status som Hardcore Helper. Du kan læse mere om Hardcore Helpers her. 

COPENHELL’s Site-sektion opbygger hele infrastrukturen på festivalen – der skal opsættes hegn, trækkes kabler, etableres vandforsyning, opsættes diverse vogne, moduler osv. Der skal derudover løses alle mulige – og umulige – opgaver i Helvede, så du skal være frisk på lidt af hvert. 

 

Opgaver 

  • Lave vagtplaner 
  • Være kontaktperson og svare på spørgsmål  
  • Tage imod de frivillige på pladsen 
  • Koordinere og samarbejde med frivilligkontoret og Site-sektionen 

 

Du får selvfølgelig en grundig introduktion til alle opgaver, og der vil altid være nogen, du kan spørge til råds. 

 

Krav 

  • Du skal kunne lede andre frivillige 
  • Du skal have overblik og ikke være bange for IT 
  • Du skal have lyst til mere ansvar 
  • Erfaring som frivillig på COPENHELL er et stort plus 

 

Periode 

Det administrative arbejde ligger primært i foråret, og du har mulighed for at planlægge din arbejdstid og arbejde hjemmefra. Du kan forvente blive indkaldt til 2-3 forberedende møder på COPENHELLs kontor i København 

En del af arbejdet kommer til at foregå på pladsen, når vi rykker derud i start-juni. Du kommer til at have fri under selve festivalen.   

 

Kontakt 

Hvis du er interesseret i rollen, skal du kontakte os på frivillig@copenhell.dk. Vi vil gerne vide en smule om dig, så du må meget gerne videresende os dit CV og/eller et link til din LinkedIn. Når vi har modtaget alle ansøgninger, kontakter vi dig med svar. Vi glæder os til at høre fra dig!