SoMe værter (Smærterne)
Skal du/I være ansigtet på COPENHELLs frivilligfællesskab anno 2026? Vi søger to frivillige videoværter og SoMe betvingere som får muligheden for at underholde og informere alle vores frivillige op til og under COPENHELL. Vi kalder dem: SMÆRTERNE.
Opgaver
- Produktion af informativt og underholdende videoindhold til vores primærkanaler: Instagram og Facebook. Fx interviews med crew og frivillige eller snapshots fra dagen.
- Uploade/planlægge indhold i Meta Business suite
- Koordinering og ideudvikling med COPENHELL Volunteers kommunikationsteam
Kvalifikationer
- Interesse for sociale medier. Du/I må gerne enten have arbejdet med digital formidling eller video før
- Teknisk kunnen indenfor videoredigering. Du/I behøver ikke at have det store adobe-kørekort og det er OK hvis du fx arbejder i Canva eller in-app, men du skal selv kunne ideudvikle, skyde og klippe
- Kendskab til frivillighed på COPENHELL
Der er tale om to Hellraiser-tjanser, hvor den primære opgave for begge er at producere video- og tekstindhold til Facebook og Instagram – med jer selv på kamera.
Man skal formidle knastør information så det bliver død-læskende, og derudover er der masser af rum til fri leg og kreativitet.
Arbejdstiden løber op i de minimum 36 timer, man lægger som Hellraiser, og vil primært være lige før, under og lige efter festivalen. Der er mulighed for en vis fleksibilitet, og sammen lægger vi en god plan, som passer jer.
I kommer til at indgå i COPENHELL Volunteers kommunikationsteam, hvor vi holder 1-2 forberedende møder i løbet af foråret. I skal kunne arbejde selvstændigt, men der vil altid være en leder, I kan sparre med og spørge til råds.
Man er meget velkommen til at ansøge som eksisterende duo, og ellers kan du se frem til at arbejde sammen med en ven, du ikke har mødt endnu!
Ansøgning
Som ansøgning må du meget gerne sende en kort video af dig selv, hvor du fortæller om hvad du kommer med, og hvorfor du er interesseret i at blive en del af Smærterne. Du er også velkommen til allerede her at dele 1 – 2 videokoncept-ideer til COPENHELL Volunteers-kanalerne, men det er ikke et krav.
ANSØG PÅ FRIVILLIG@COPENHELL.DK SENEST DEN 16. MARTS
Lidt inspiration fra indhold, kommunikationsteamet før har lavet:
