HELLper team
PERIODE
- Før, under og efter COPENHELL
- Vagtlængder: 9 timer
KVALIFIKATIONER
- Du skal være fuldt mobil – arbejdet er fysisk krævende
- Du skal være selvkørende, initiativrig og arbejdsvillig
- Det er en fordel, hvis du kender pladsen
OPGAVER
Hell-kommen til det nye og optimerede Hellper-team!
Som Hellper er du med til at løse alverdens udfordringer mellem himmel og helvede, som kan opstå, når man opbygger, afvikler og nedtager en festival. Efter erfaringer fra tidligere år sammensætter vi et mindre hold, som er mere orienteret mod fysiske arbejdsopgaver – erfaringen viser simpelthen, at der ofte skal bakses nogle tunge ting rundt, når man bygger festival!
Hver dag byder stadig på en ny opgave og ofte flere forskellige opgaver på samme dag. Så hvis du frisk på at være dén, der redder dagen igen og igen, er omstillingsparat og holder af afveksling er dette lige holdet for dig!
Bemærk: Da dette hold kræver nogle særlige kvalifikationer, skal du udfylde en ansøgningsformular, så kontakter vi dig.
