GREEN HELL

PERIODE
Under og efter COPENHELL (og måske en lillebitte smule før)

 

OPGAVER   

SORTE UDENPÅ – GRØNNE INDENI!! 

Det er ikke kun ”enhjørninger og regnbuer” at lave Danmarks hårdeste festival. Heldigvis har vi en masse modbydeligt dejlige frivillige, som hjælper os med at holde pladsen knivskarp, og sørger for, at vi efterlader så lille et aftryk på vores klode som muligt.  

Hos os gør du en synlig og vigtig forskel for både publikumsoplevelsen og klimaet, og du gør det sammen med et dedikeret og skraldgrinern team (tøhø).  

Du kan både arbejde ude på pladsen (… og samtidig suge noget festivalstemning og være tæt på, hvor alt sker) eller i Helvedes mørke afkroge (… også kendt som bagområder), hvor vi håndterer og sorterer i vildskab. Det er slet ikke så klistret og beskidt som det lyder! Og vi sørger naturligvis for værnemidler, så din fede band t-shirt ikke bliver det mindste grisset.  

 

Bemærk: Efter feedback fra sidste år er vagterne på 9 timer, hvilket betyder, at man som Warrior arbejder i alt 27 timer. Hvis man meget gerne vil have 2 x 12-timersvagter, så skriv det ved tilmelding. 

 

 KVALIFIKATIONER  

  • Du skal være fuldt mobil – arbejdet foregår stående og gående 
  • Arbejdet er ikke så beskidt, som man måske skulle tro, men du må ikke være bange for lidt snavs 
  • Der kan forekomme arbejde i ydertimerne