Foreninger

Skal din forening på COPENHELL?

 

Kom på festival

COPENHELL er Danmarks største rock- og metalfestival. Vi hører hjemme på Refshaleøen og fylder den store beton-plads med fire scener og en masse madboder, barer og unikke områder. Det er stedet, hvor alle generationer mødes i deres fælles kærlighed til den hårde musik og kultur.

Tag del i fællesskabet

Der skal mange mennesker til for at skabe en festival for 40.000 mennesker – og vi har tusindvis af frivillig (helvedes)ildsjæle, der får det hele til at ske. Ved at melde jer som forening løfter I en opgave i flok, samtidig med at I bliver en del af det unikke frivilligfællesskab på COPENHELL.

Tjen til foreningskassen

Når man melder sig som forening, indgår vi en aftale, hvor I tjener penge til foreningen. Det nøjagtige beløb afhænger af, om jeres frivillige får adgangsgivende armbånd til festivalen, men uanset hvad er det en fremragende måde at få mønt i foreningskassen på!

 

Interesseret i at være forening på COPENHELL? Send os en mail på frivillig@copenhell.dk, så kan vi snakke om, hvilken aftale og tjans der ville fungere til lige netop jer.